Behandlinger

Bryn – Hvilke muligheder er der?

Brynene er ansigtets ramme og kan fuldstændig ændre dit ansigtsudtryk!

Tynde, sparsomme, assymmetriske bryn eller bryn med uregelmæssig hårvækst kan justeres, korrigeres og formes med permanent makeup, så du opnår den bedst mulige form til lige præcis din ansigtsform, din øjenform og din knoglestruktur. Eventuelle ar på øjenbrynene kan også dækkes og hvis du eksempelvis har epileret dine øjenbryn i årevis, og dermed har mistet din naturlige hårvækst kan det visuelt genskabes med permanent makeup og dit ansigtsudtryk vil være komplet igen.

Hos Permanent Makeup Art/v Susan Vinther er øjenbryn èn af de absolut vigtigste behandlinger, fordi at man ved denne behandling laver en mindre eller større forandring på kunden og hele udtrykket i ansigtet.

Derfor sætter vi også altid meget tid af til den første behandling for at måle ansigtet op og designe formen ud fra de korrekte æstetiske principper og med udgangspunkt I den enkeltes eget bryn. Vi gør desuden rigtig meget ud af, at der skal være en god dialog og tillid imellem os og kunden. Vi er fuldt ud bevidste om at øjenbryn har stor betydning for de fleste kvinder og derfor er det også helt og aldeles afgørende at der er tillid imellem os og at du, som kunde, stoler på vores evne til at udføre vores håndværk.

Det er vigtigt at være helt indforstået med at bryn altid kræver minimum 2 behandlinger( men vi anbefaler 3 ) før at de kan betragtes somværende færdige.

Dette skyldes at vi arbejder så overfladisk i huden, at noget af farven vil afstødes i løbet af hudens månedlige fornyelse af hudceller. Ved nogle hudtyper og behandlinger er det ikke ualmindeligt at der skal 3 behandlinger til, før at det endelige resultat kan ses.

I særlige og sjældne tilfælde kan det ske at der skal mere end 3 behandlinger til og yderst sjældent kan det også forekomme, at huden slet ikke vil optage farven. Dvs. at kroppen frastøder pigmentet, ligesom det også kan forekomme ved andre kosmetiske indgreb, hvor der placeres et fremmedlegeme i kroppen.

Dette kan umuligt forudses af behandleren eller kunden selv og i disse tilfælde ydes der ingen refundering af penge forbehandlingerne, som er foretaget. Dette må betragtes som en sjælden risici.

Der er forskellige typer af bryn at vælge imellem hos os, disse kan deles op i 2 specifikke grupper: Hairstroke Bryn og Powderbrows.

Hairstrokes/3D/microblanding

Hairstroke Bryn laves således at det visuelt ligner små hår og det er derfor også det mest naturlige look der kan opnåes med permanent makeup. Hairstrokes er desuden en avanceret specialist behandling og hos Permanent Makeup Art/v Susan Vinther er Hairstrokes/3D en behandling der kun kan tilbydes af erfarne artister. Dette betyder at artisten har en “Master uddannelse” indenfor pigmentering af bryn og er certificeret i denne svære kunst. Det kræver nemlig stor teknisk kunnen og det er en forudsætning at artisten har høje kompetencer indenfor præcision, design og tegne egenskaber.

Da Hairstroke bryn er et meget detaljeret stykkearbejde, er der hudtyper som ikke er optimale til denne metode. Fedtet/olierethud/meget sart eller en meget grov hudstruktur er derfor ikke velegnede til denne type bryn.

Der er flere teknikker der kan benyttes til Hairstrokes:

1. Maskine: Her laves det med maskine og specielt fremstillede nåle til denne teknik. Der er mulighed for at vælge forskellige nåle, til forskellige udtryk. Nogle nåle er meget små og fine og kan lave fint detalje arbejde og andre nåle er tykkere og anderledes sammensat for at kunne lave mere fyldige,kraftige hår for at skabe volume i brynet.

2. Microblading: Dette er den manuelle metode til Hairstrokes, hvor farven deponeres med et manuelt værktøj istedet for maskine. Med denne teknik kan man opnå ultra fine og tynde hårstrå og arbejdet kan laves meget detaljeret. Med denne metode kan man klart skabe de skarpeste hårstrå.

3. Kombination af Microblading og Maskine (Hybrid): Her kombinerer man de fine skarpe hårstrå fra microblading med volume hårstrå med maskine, for at skabe mere fylde. Dette er f. eks en optimal løsning ved bryn med “huller” uden hårvækst.

Powderbrows:

Powderbrows er en fuld skyggelægning af brynet,således at der lægges en skygge i den facon, som brynet skal have, bagved de eksisterende hår. I modsætning til, hvad mange måske tror, så kan powderbrows sagtens laves meget naturlig, som en let pudderagtig effekt. Powderbrows giver dog et mere make-up èt look end hairstrokes, også selvom det laves meget blødt og naturligt og det er derfor et godt valg til dem, som altid tegner deres bryn op, hvad enten det er med en blød pensel og skygge eller et mere optegnet udtryk med blyant.

Eyeliner – Hvilke muligheder er der?

Øjenvipper og eyeliner giver dine øjne udtryk. Med permanent make-up kan udtrykket af øjnene ændres ved at benytte forskellige farver, og udtrykket bliver derved mere fremtrædent.

Almindelige eyeliner og vippefortætning pigmenteres imellem øjenvipperne, hvilket giver et naturligt og smukt udtryk. Du kan vælge en mere udtryksfuld eyeliner I form af ekstra bredde, cleopatra vinge eller smokeyeffekt.

For små eller for store øjne kan pigmenteres således, at dit ansigt optisk syner mere i balance og dine øjne fremhæves på bedste vis, uanset form,størrelse og placering.

Det er vigtigt at være helt indforstået med at eyeliner altid kræver minimum 2 behandlinger ( vi anbefaler 3) før at behandlingen kan betragtes som værende færdig.

Dette skyldes at vi arbejder så overfladisk i huden, at noget af farven vil afstødes i løbet af hudens månedlige fornyelse afhudceller. Ved nogle hudtyper og behandlinger er det ikke ualmindeligt at der skal 3 behandlinger til, før at det endelige resultat kan ses.

I særlige og sjældne tilfælde kan det ske at der skal mere end 3 behandlinger til og yderst sjældent kan det også forekomme, at huden slet ikke vil optage farven. Dvs. at kroppen frastøder pigmentet, ligesom det også kan forekomme ved andre kosmetiske indgreb, hvor der placeres et fremmedlegeme ikroppen. Dette kan umuligt forudses af behandleren eller kunden selv og i disse tilfælde ydes der ingen refundering af penge for behandlingerne, som er foretaget. Dette må betragtes som en sjælden risici.

Læber – Hvilke muligheder er der?

Smukke, læber med en perfekt kontur hitter internationalt i branchen, iøjeblikket og med god grund -

Fyldige læber med en diskret smuk farve forbindes nemlig med sensualitet og ungdom, det får os til at se yngre og friskere ud, at man tydeligt kan se konturen på læben og at denne ikke ser udvisket og falmet ud.

Faktisk kan dine læber se mindre ud end de egentlig er, hvis du med tiden har mistet farven i dem og konturen dermed samtidig er udvisket, I såfald kan man nemlig ikke se overgangen fra hud til læbe, hvilket får dine læber til at se næsten usynlige ud.

Med permanent make-up kan du opnå at få en naturlig læbekontur igen eller blot give dine læber en ekstra markereret og ungdommelig farve.

Man kan også korrigere læber så de fremstår mere symmetriske og i balance.

Glem alt om den skrækkelige 80èr lipliner man lavede før i tiden, nu kan du få tonet din permanent makeup ind i hele eller dele af læben, så det ser naturligt ud, uden synlige overgange!

Du kan bla. vælge en “liplinerfarve med toning” for et diskret naturligt resultat ved manglende kontur. Det er muligt at vælge en “full lip” behandling,for at opnå en naturlig form og for at give blege læber mere farve.

Vi står desuden altid til rådighed for at rådgive dig i dit valg og med vores erfaring og ekspertise vil vi kunne guide dig frem til den bedste løsning for lige præcis dine læber.

Vigtig information inden din behandling:

Når du har booket tid til en behandling, er der nogle vigtige forholdsregler du skal følge, for at sikre at du responderer bedst muligt på behandlingen.

Du skal undgå følgende 3 dage op til behandling:

- Indtagelse af blodfortyndende medicin
- Indtagelse af E-vitamin, fiskeolie og andre olier (MK olie, Udos Choiceetc.)
- Undgå store mængder af ingefær og hvidløg
- Indtagelse af stærk antibiotika

Du skal undgå følgende 24 timer op til behandling:

48 timer inden
- Alkohol
- Smertestillende (med undtagelse af Panodil)
-koffein



* Ved behandling af læber og tendens til herpes (forkølelsessår) skal du til egen læge 1 uge før og have en forbyggende kur mod dette. Ved hyppige udbrud af Herpes, frarådes det helt at få permanent makeup på læber.
Du må ikke have kunstig Vipper eller kontaktlinser eller øjne makeup på når du kommer til behandling af eyeliner.

Permanent Makeup Art.

v/ Susan Vinther
Bredgade 5B 1. Sal
7400 Herning
Cvr. 36184876


Tlf. 53806989
E-mail: susan-permanentmakeup@outlook.dk

Åbningstider

  Lige uger Ulige uger
Mandag 08:00 - 16:00 Lukket
Tirsdag 08:00 - 16:00 Lukket
Onsdag 08:00 - 16:45 Lukket
Torsdag 08:00 - 16:00 Lukket
Fredag 08:00 - 16:00 Lukket
Lørdag Lukket Lukket
Søndag Lukket Lukket

Facebook

En hjemmeside af Kliksite.dk - Online booking system af KlikBook.dk