Eyeliner - Hvilke muligheder er der?
Øjenvipper og eyeliner giver dine øjne udtryk. Med permanent make-up kan udtrykket af øjnene ændres ved at benytte forskellige farver, og udtrykket bliver derved mere fremtrædent.
Almindelige eyeliner og vippefortætning pigmenteres imellem øjenvipperne, hvilket giver et naturligt og smukt udtryk. Du kan vælge en mere udtryksfuld eyeliner I form af ekstra bredde, cleopatra vinge eller smokeyeffekt.
For små eller for store øjne kan pigmenteres således, at dit ansigt optisk syner mere i balance og dine øjne fremhæves på bedste vis, uanset form, størrelse og placering.
Det er vigtigt at være helt indforstået med at eyeliner altid kræver minimum 2 behandlinger ( vi anbefaler 3) før at behandlingen kan betragtes som værende færdig.
Dette skyldes at vi arbejder så overfladisk i huden, at noget af farven vil afstødes i løbet af hudens månedlige fornyelse af hud celler. Ved nogle hudtyper og behandlinger er det ikke ualmindeligt at der skal 3 behandlinger til, før at det endelige resultat kan ses.
I særlige og sjældne tilfælde kan det ske at der skal mere end 3 behandlinger til og yderst sjældent kan det også forekomme, at huden slet ikke vil optage farven. Dvs. at kroppen frastøder pigmentet, ligesom det også kan forekomme ved andre kosmetiske indgreb, hvor der placeres et fremmedlegeme i kroppen. Dette kan umuligt forudses af behandleren eller kunden selv og i disse tilfælde ydes der ingen refundering af penge for behandlingerne, som er foretaget. Dette må betragtes som en sjælden risici.
Behandlinger købt med rabatkode i forbindelse med Black Friday, skal anvendes indenfor 3 måneder fra købsdato.